Til forsiden

Kort om Vækstfonden

Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. I samarbejde med private investorer har fonden siden 1992 medfinansieret vækst i mere end 4.000 danske virksomheder for et samlet tilsagn på over 7,7 mia. kr. Vækstfonden investerer med egenkapital eller lån i partnerskab med private investorer og finansierer med kautioner i samarbejde med danske pengeinstitutter.

Hold dig opdateret

Få nyheder direkte i din mailbox - tilmeld dig et eller flere af Vækstfondens nyhedsbreve

Magasinet Venture sætter hvert kvartal fokus på det danske marked for innovationsfinansiering.

Vidste du, at...

... Vækstfonden med samlede investeringer på 3,6 mia. kr. i en lang række venturefonde er en af de største investorer i det danske venturemarked.

Proxeon

Proxeon er en af de virksomheder, Vækstfonden har investeret i.

Udfordringer - væsentlig mere kapital

Danske ventureselskaber har behov for 20 milliarder kroner mere for at kunne udnytte det fulde vækstpotentiale i deres porteføljevirksomheder.

Det danske venturemarked har udviklet sig markant de seneste år. Investeringsaktiviteten er øget, venturefondene er blevet større, og kapitalen under forvaltning er vokset.

Danmark har på baggrund af denne udvikling flyttet sig fra en plads som nr. 6 i Europa i 2002 til en plads som nr. 3 i 2006, når det gælder om at skabe det bedste marked for innovationsfinansiering i Europa.

Hvis det danske venturemarked skal fastholde sin positive udvikling og Danmark sin stærke position i Europa, skal der mere kapital til. Blot for at udvikle de perspektivrige virksomheder, der allerede er i ventureselskabernes porteføljer, skal der bruges væsentlig mere kapital.

Over en femårig periode vil der opstå et kapitalbehov på omkring 60 milliarder kroner i det danske marked. Erfaringerne viser, at udenlandske investorer leverer cirka halvdelen af kapitalen til porteføljeselskaberne. Det sker især i virksomhedernes sene udviklingsfaser.

Tager man højde for den kapital, der allerede er til rådighed i ventureselskaberne, er der således behov for at rejse yderligere 20 milliarder kroner frem mod 2010.

Læs mere om behovet for kapital i analysen:
Efterspørgsel på venturekapital i Danmark