Til forsiden

Kort om Vækstfonden

Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. I samarbejde med private investorer har fonden siden 1992 medfinansieret vækst i mere end 4.000 danske virksomheder for et samlet tilsagn på over 7,7 mia. kr. Vækstfonden investerer med egenkapital eller lån i partnerskab med private investorer og finansierer med kautioner i samarbejde med danske pengeinstitutter.

Bedst i Europa

Strategi: Løfte marked, vise vej, viden

Vækstfondens strategi bygger på tre søjler, der understøtter vores vision om at blive bedst i Europa:

  1. Vi vil løfte markedet - ved at investere sammen med private
  2. Vi vil vise vejen - nye vækstområder og finansieringsløsninger
  3. Vi vil indsamle og udbrede viden - så alle får et bedre grundlag

Løftestang for markedet
Vi styrker kapitaludbuddet til innovative vækstvirksomheder og andre investorer, der investerer i sådanne virksomheder ved at tilføre kapital i samarbejde med private partnere. Vi måler effekten på det samlede private udbud af kapital, der følger af vores indsats. Målet er at opnå en betydelig løftestangseffekt i markedet.

Demonstrere ved at vise vejen
Vi viser vejen ved at etablere nye forretningsområder og finansieringskoncepter, som er med til at udvide markedet. Vi medvirker til at skabe værdi i danske vækstvirksomheder og demonstrerer på den måde, at markedet for innovationsfinansiering er interessant for private investorer.

Opbygger og deler viden
Vi opbygger og spreder viden for at  forbedre vores og andres viden om markedet, så de er i stand til at agere på et endnu mere kvalificeret grundlag. Målet er, at markedet gør brug af den viden, som vi indsamler og formidler.