Til forsiden

Kort om Vækstfonden

Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. I samarbejde med private investorer har fonden siden 1992 medfinansieret vækst i mere end 4.000 danske virksomheder for et samlet tilsagn på over 7,7 mia. kr. Vækstfonden investerer med egenkapital eller lån i partnerskab med private investorer og finansierer med kautioner i samarbejde med danske pengeinstitutter.

Juridisk service

Vækstfondens juridiske afdeling er med i fondens investeringer. Vi udarbejder aftaler, blandt andet Term Sheet, Investeringsaftale og Aktionæroverenskomst.

Vi følger porteføljeselskaberne og deltager i forhandlinger, for eksempel med nye investorer eller ved exits.

Interiør Vækstfonden

Interiør fra Vækstfonden i Hellerup.

Lovgrundlag

Vækstfonden er etableret og reguleret ved lov.

Vækstfondens direkte investeringer i iværksættervirksomheder, indirekte investeringer via  ventureselskaber og Vækstkaution reguleres af:

Bekendtgørelse af lov om Vækstfonden

Bekendtgørelse om Vækstfondens virke

Vækstfonden administrerer samtidig en statslig garantiordning for udviklingsselskaber. Ordningen, som er under afvikling, reguleres af:

Bekendtgørelse af lov om statsgaranti til udviklingsvirksomhed

Bekendtgørelse om statsgaranti til udviklingsvirksomhed 

Har du spørgsmål om fortolkningen af Vækstfondens lovgrundlag, er du velkommen til at kontakte Vækstfondens juridiske afdeling på mail eller telefonisk.