Til forsiden

Deltagerliste

Se deltagerlisten her. Der er i øjeblikket tilmeldt

430 iværksættere
142 investorer
472 andre deltagere

Meeting Points

Mød CONNECT Denmark, DI, Venture Cup, DVCA, Eksportrådet i Kina, Vækstkaution og Innovationsmiljøerne.

Læs mere  

Årsmøde lukket for tilmeldinger

Vi har lukket for tilmeldinger til Vækstfondens årsmøde. Der er et no-show-gebyr på 250 kr. for tilmeldte, som ikke møder frem og ikke har meldt afbud. Frist for afmelding er 17. maj 2010.

Bliver du forhindret i at deltage, kan du melde afbud ved at klikke på et link i den mail, du modtog, da du tilmeldte dig. Eller du kan sende en mail til Mette Ødegaard Møgeltoft

Dem kan du høre på årsmødet


Solveig Bjørnestad
  • Solveig Bjørnestad er uddannet journalist og har de seneste ti år specialiseret sig inden for erhvervsstof, blandt andet som erhvervsjournalist på DR1’s Pengemagasinet. Hun har et dybdegående kendskab til erhvervslivets dilemmaer og er kendt for sin uhøjtidelige tilgang til stoffet og aktørerne. På årsmødet vil Solveig Bjørnestad lede os igennem et tæt pakket program med mange spændende indlægsholdere. www.dr.dk

Brian Mikkelsen

  • Brian Mikkelsen er uddannet cand.scient.pol. fra København Universitet og har siden 1994 været medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti samt partiets kandidat i Holbæk-kredsen. Brian Mikkelsen har været kulturminister fra 2001 til 2008, justitsminister fra 2008 til 2010 og senest i 2010 udnævnt til økonomi- og erhvervsminister. På årsmødet vil Brian Mikkelsen fortælle om regeringens indsats for danske iværksættere. www.oem.dk


Torsten Sløk

  • Torsten Sløk er cheføkonom i Deutsche Bank, Inc. i New York og har siden 2005 været seniormedlem af The Global Research Team. Torsten Sløk har udgivet et antal artikler i økonomiske og politiske tidsskrifter. Tidligere har Torsten Sløk arbejdet hos OECD i Paris og hos IMF, blandt andet med fokus på den økonomiske udvikling i Kina, Hong Kong og Mongoliet.

Mette Knudsen

  • Mette Knudsen er ph.d. og cand.polit. fra Københavns Universitet og har siden 2007 været den kommercielle konsul på generalkonsulatet i Shanghai. Mette Knudsen har i den forbindelse arbejdet med danske virksomheders etablering i Kina. På årsmødet vil Mette Knudsen fortælle om, hvordan den lille danske virksomhed erobrer det kinesiske marked.

Kirsten Drejer
  • Kirsten Drejer er uddannet MSc og ph.d. og var i 2000 medstifter af lægemiddeludviklings-virksomheden Symphogen A/S, hvor hun også er CEO. Kirsten Drejer har mere end 20 års international erfaring med biotek og farmaceutisk industri og har bl.a. tidligere arbejdet hos Novo Nordisk A/S. På årsmødet vil Kirsten Drejer give en frontberetning fra dansk biotek. 

Torben Frigaard Rasmussen
  • Torben Frigaard Rasmussen er uddannet HA og cand.merc. og har fra 2008 været hhv. bestyrelsesformand og CEO i e-conomic international med henblik på at udvikle virksomhedens internationale vækstpotentiale. Tidligere har han stået bag flere eksportfremstød for danske virksomheder i USA og har som adm. direktør gennemført en turnaround for virksomheden Retail Internet. På årsmødet vil Torben Frigaard Rasmussen fortælle sin iværksætterhistorie med Vækstkaution.

André Sloth Eriksen
  • André Sloth Eriksen er uddannet værktøjsmager og ingeniør fra Aalborg Universitet. Han stiftede i 2000 virksomheden Asetek, der udvikler vandbaserede kølesystemer til computere, især de såkaldte gaming-maskiner. André Sloth Eriksen har varetaget flere roller i Asetek og er nu CEO for virksomheden og bosiddende i Silicon Valley. Tidligere har han været ansat i Danfoss. På årsmødet vil André Sloth Eriksen give en frontberetning fra dansk it.

Christian Motzfeldt
  • Christian Motzfeldt har været direktør for Vækstfonden siden 2001. Christian Motzfeldt er uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet og har været ansat i Danmarks Nationalbank, EU-kommissionen og Danske Bank. Før han kom til Vækstfonden, var Christian Motzfeldt afdelingschef i Erhvervsministeriet. På årsmødet vil Christian Motzfeldt fortælle om danske vækstvirksomheder med masser af succes. www.vf.dk